Støt kirken

Alle er velkommen i Pinsekirken Bornholm, uanset om man giver eller ej. Vi opkræver hverken kontingent eller kirkeskat, men vi opfordrer alle, som anser Pinsekirken Bornholm for at være deres kirke, til at give ud fra egen overbevisning og beslutning.

Som kirke ønsker vi at ‘søge Gud, gå sammen og række ud’. Vi har en drøm om at finde dybere ind i relationen til Gud, rykke tættere sammen som fællesskab og række ud til dem, som endnu ikke kender Gud, eller som savner et kristent fællesskab.

At lykkes med denne drøm kræver ansættelser, en bygning, arrangementer, træning af frivillige, kurser, materialer, fester osv., som selvfølgelig koster penge. Da vi som frikirke ikke modtager støtte fra staten, er kirkens økonomi afhængig af frivillige gaver.

Bibelen taler rigtig meget om gavmildhed og kalder os, som enkeltpersoner og som kirke, til at være generøse med vores penge. Mange kristne oplever stor glæde og velsignelse ved at praktisere det bibelske tiende-princip, hvor man giver 10% af sin indkomst til kirken. Som kirke har vi en målsætning om ligeledes at give 10% af vores indtægter til projekter og arbejde, som primært er rettet mod mennesker, som ikke er en del af vores kirke.

Hvor meget du giver, og hvordan du giver, er helt op til dig, men vi håber, at du vil være med til at støtte kirken, så vi sammen kan udføre den opgave, Gud har givet os.

Du kan give på mobilepay 30 62 61 43, via bankoverførsel, i kirkens indsamlingsboks eller i kurvene, når der samles ind, den første søndagsgudstjeneste hver måned.

Tal med vores kasserer Lene Marie (29 28 71 63), hvis du ønsker at få skattefradrag for din gave til kirken, eller hvis du har spørgsmål til kirkens økonomi.
Pinsekirken Bornholm | CVR: 40816917 | Sagavej 5, 3700 Rønne - Danmark | Tlf.: 56 91 10 10 | info@pinsekirken-bornholm.dk