Om os / 100 års jubilæum

100 års jubilæum

100 års banner
 
Pinsekirken Bornholm kan i år fejre, at det er 100 år siden, at kirken blev stiftet i Rønne i en gammel smedje i Skolestrædet.
 
En flok kristne brændte for at gøre en forskel gennem næstekærlighed og forkyndelse af budskabet om Jesus, som havde forandret deres liv til det bedre, og om Helligåndens overnaturlige kraft som de havde erfaret personligt.

Kirken har haft forskellige navne og lokaliteter gennem årene, og der har været tider med fremgang såvel som tider med udfordringer.

I dag tæller Pinsekirken Bornholm ca. 130 aktive medlemmer, og vores ønske er stadig at gøre en forskel ved at pege hen på Jesus, som stadig forandrer menneskers liv.

Mange har den opfattelse, at frikirker kun er for medlemmer, men sådan forholder det sig ikke. Vi ønsker at være et åbent fællesskab, hvor der er plads til alle, som er nysgerrig på livet med Jesus, uanset hvor man er på sin rejse med troen.
 
Derfor vil vi gerne invitere alle til at kigge forbi i løbet af 2020, hvor vi kommer til at have mange forskellige arrangementer. Vi får besøg af flere af kirkens tidligere præster til vores søndagsgudstjenester hen over året, Hans Berntsen kommer og beder for syge, vi fejret Skt. Hans med helstegt pattegris, laver lovsangskoncerter, holder MAXDAG (sammen med Missions- og Baptistkirken), laver høstfest og julefest og meget mere. Der sker også en masse for børn og unge på ugentlig basis.

Hold øje med vores program på pinsekirkenbornholm.dk og kom forbi på Sagavej 5 i Rønne, hvor ALLE er velkommen!

 

Pinsekirken Bornholm | CVR: 40816917 | Sagavej 5, 3700 Rønne - Danmark | Tlf.: 56 91 10 10 | info@pinsekirken-bornholm.dk